Første indlæg!

Så er du landet på min blog - super fedt. Dette er mit allerførste indlæg. Det bliver en kort introduktion til mig, og så kommer jeg til at berette om min seneste tur til havet, hvor jeg, SPOILER-ALERT, fangede 4 store ørreder.

Hvem er jeg?

Mit navn er Jonathan Dreyer, og jeg er en fyr på 24 år, der elsker fiskeri. Det er en interesse, som jeg har fået via min far, som altid har fisket. Derfor var jeg allerede i en meget ung alder på fisketure, og det fangede hurtigt min interesse. Med årene fik jeg mere ansvar og flere kompetencer, og derfor blev det også sjovere og sjovere.

Det var hyggeligt nok i begyndelsen, men intet slår selv at hive en fisk i land.

Jeg kommer med det samme til at tale om fiskeri, når jeg skal fortælle om, hvem jeg er. Men jeg er altså meget mere end en fyr, der elsker at fiske. For eksempel kan jeg også rigtig godt lide at tilbringe tid med min kæreste. Hun er en rigtig lækker sild, så det har måske også lidt med fiskeri at gøre, hehe.

Noget, som jeg holder af, som jeg næppe kan dreje ind på fiskeri, er fodbold. Jeg dyrker det på relativt højt plan, da jeg spiller Danmarksserie. Der er træning 3-4 gange ugentligt og så kamp i weekenden.

Det er vildt fedt at dyrke sport på højt plan. Jeg elsker at vinde og hader at tabe, så jeg giver mig altid fuldt ud! Det kræver en masse at spille Danmarksserie, og det er fedt at kunne være med der, men det kunne da være sjovt at være bare en my bedre, så man kunne være med de bedste i Danmark.

Min seneste fisketur

Som sagt vil jeg også lige skrive lidt om min seneste fisketur. Det var sammen med min far og et sted på østkysten. Vi havde ikke været der før, men vi vender stensikkert tilbage. Jeg nemlig fire ørreder i land, og min far fangede tre laks. Store!

Måske hang det sammen med, at vi begge to netop havde købt nye fiskestænger, eller måske var vi bare heldige, eller måske var det bare et helt fantastisk sted at fiske. Det finder vi nok ud af, når vi besøger det igen. Inden alt for længe forhåbentligt.